

Værket
Kunstneren
Therese Bülow, født i 1996, er uddannet fra Konsthögskolan i Malmö og Det Fynske Kunstakademi. Hun arbejder med skulptur og installation og undersøger vores forhold til materialer og til verden. Ofte forskyder hun betydninger gennem overraskende brug af materialer.
Til værket her har kunstneren selv været med til at klippe et får, karte og spinde ulden, farve garnet med pigment fra en hjemmedyrket Kraprod, strikket en trøje og klippet den i stykker, hvorefter delene er støbt i bronze.

Kunstværket gemmer både på nye historier og genkendelighed. Det er strikket, men det er metal. Noget modsatrettet og velkendt samtidig. De tanker, der hurtigst dukkede op hos børn og voksne, var ofte noget med riddere og rustninger.
Mange kendte nogen, der strikker og det gav en hyggelig fornemmelse. Men ofte var det ikke gode følelser, værker fremkaldte. Det gav en fornemmelse af noget gammelt, noget der var gået lidt i stykker, noget der havde været.
I værkstedet
…ville vi gerne arbejde videre med den strikkede struktur, og tanken om hvem der kunne have haft det strikkede på. Derfor lavede vi tryk af strikket dukketøj, som man efterfølgende kunne arbejde videre med.
Vi valgte drivtømmer, fordi alt drivtømmer gemmer på en historie, og har en dejlig sanselighed. Der blev brugt lang tid ved bordet med alle træstykkerne, man skulle både finde den rigtige form med øjnene og mærke den med hænderne.