
Kunst for livet følges af forskere og studerende fra UC Syd. De ser store muligheder i at bruge kunsten aktivt pædagogisk, da kunsten giver børn vigtige muligheder for udvikling af fantasi, leg og fællesskaber.
”Ofte bliver børn ikke talt med, men snarere talt til. Børn, der bliver lyttet til, udvikler sig mere. Nærvær og fælles, fokuseret opmærksomhed på et kunstværk kan blive et aktivt stof i børns udvikling – også sprogligt. Det her projekt er ikke flødeskum, men kan blive noget af det allervigtigste i at sikre børnenes trivsel. Vi ser også nye ideer til, hvad pædagogisk arbejde er og kan være,” fortæller Ane Bjerre Odgaard, docent og ph.d. fra UC Syd, som er forsker i projektet.
Følgeforskningen er stadig ved at blive planlagt, men frem til projektets afslutning vil et hold af forskere følge projektet tæt og bidrage til at udvikle nye værktøjer til landets dagtilbud.
Forskningsprojektet består af to elementer:
Ledelsen i dagtilbud oplever stor begejstring hos personalet. Kunsten forstyrrer den vante pædagogiske praksis og skaber inspiration og glæde i hverdagen.
”Kunsten viser nye veje og bygger bro. Kreativiteten skaber ikke bare stolthed og glæde hos børnene, men også hos personalet. Det gælder i nogle institutioner i et område af Esbjerg, som fortjener ekstra opbakning. Vi ser, at flere børn kommer med i fællesskabet på tværs af baggrunde,” fortæller René Gotfredsen Nielsen, direktør for Børn & Kultur, Esbjerg.